Referat af:
GENERALFORSAMLING I SUKKERBROENS BÅDELAUG
TORSDAG D. 8/2/2024. KL.19
BIBLIOTEKET NØRRE ALSLEV, LOKALE 3, 1.SAL.
Formanden bød velkommen til generalforsamlingen
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent.
a. Dirigent: Hans Erik Jensen
b. Referent: Henrik Hansen
2. Beretning.
a. Formanden aflagde følgende beretning:
Beretning 2024
”Så gik det et år mere for Sukkerbroens bådelaug, et år, som startede med isætning af
både og standerhejsning sidst april, det var en dag med masser af folk på havnen, der
forventningsfulde havde klargjort deres både og længe havde set frem til at skulle have
den i vandet igen, så de kunne nyde livet på vandet.
I starten af maj havde vi den første arbejdsdag, hvor der kom rigtig mange medlemmer,
havnen blev med stor ihærdighed fra alle, gjort pæn og klar til sommeren og vi sluttede
af med at indvie den nye terrasse på molen, hvor der blev tændt op i grillen og der blev
hygget med øl og pølser.
Lørdag i Kristi himmelfartsferien var der tradition tro hornfiske konkurrence, i år har
bestyrelsen valgt ikke at videreføre denne tradition, da der efterhånden ikke er særlig
mange deltagere, vi har i stedet for valgt at planlægge en fælles sejltur søndag d. 9/6
hvordan det helt skal forgå, og hvor vi sejler hen, er vi ikke færdige med at planlægge,
men det bliver så alle kan deltage og vi er ret sikre på det bliver en hyggelig tur, som vil
samle og styrke sammenholdet i bådelauget.
Projekter.
Påbegyndelse af badebroen begyndte i 2023 med at der blevet slået stor tykke pæle ned,
en af vores første opgaver i det tidlige forår, bliver at få bygget badebroen færdig, så vi
kan nyde det dejlige badevand hele sommeren. Ud over at bygge badebro, så har vi
også planer om at få renoveret terrassen ved klubhuset, så vi også der kan nyde både
udsigten og sommeren. Der er også planer om andre projekter og renoveringsopgaver,
jeg kan nævne, mastekran, masteskur og selvfølgelig almindeligt vedligehold af diverse
bygninger
Økonomi.
Krigen i Europa, buldre stadig løs, men der er sket en stabilisering af energipriserne, det
betyder at vi ikke som sidste år måtte se at vores elregning stikke helt af, den er der ro
på, og vi kan senere se i regnskabet at det har betydet at vi kan aflevere et fint resultat.
Til det fine resultat bidrager også havnefesten, som blev holdt i august, og var som
sædvanligt planlagt af Ole og Rune m. fl det var, så vidt jeg har fået at vide en god fest,
jeg kunne desværre ikke deltage, da jeg havde en båd der skulle luftes i de uger.
Vi har ikke haft så mange udlejninger af teltet, som vi havde budgetteret med, så det er
ikke der vi har tjent pengene, men de udlejninger vi har er gode penge lige ned i kassen,
så vi forsætter med at udleje, vi har i 2024 allerede 2 reservationer, og vi har i
bestyrelsen besluttet at vi køber 4 nye tag teltdug, de er leveret og det bliver dejligt at se
hele taget er nyt. Det er ingen hemmelighed, at det til tider er svært at samle
medlemmer til at stille teltet op, så vi vil derfor i år prøve at samle et fast hold, der kun
har til opgave at stille telt op, og så er fredet mht andre opgaver.
Med det fine resultat i 2023 har vi i bestyrelsen besluttet at betale vores lån ud, da det
ikke giver mening at have penge stående i banken, som vi ikke fik renter af, samtidig
med vi betalte renter på vores lån, så nu kan vi med glæde meddele at bådelauget er
gældfrit og stadig har likviditet til at drive bådelaug.
Stormflod.
D. 20. oktober blev det sydlige Danmark ramt af en stormflod, en stormflod som ikke er
set i nyere tid, det var så høj vandstand og storm fra øst, at mange havne langs
østersøkysterne simpelthen blev jævnet men jorden, mange af os har sikkert været i
Hesnæs os se skaderne på havnen der. Jeg var selv derned dagen efter, og blev rystet
over at se hvor store kræfter, der havde været på spil. Heldigvis slap vores havn med
mindre skader, og vi kan for få midler reparere skaderne der er sket på molen.
2024 er i gang og lige om lidt er det forår, solen begynder at skinne, græsset at gro og vi
skal have bådene i vandet igen, vi skal ud at sejle, og nyde livet.
Herfra ønskes I alle en god og sikker sæson”.
Beretningen blev godkendt uden spørgsmål eller kommentarer.
3. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse.
a. Kassereren redegjorde for årets regnskab, og henviste især til det positive resultat af
havnefesten, og påpegede den store udgiftspost til renter og afdrag, som formanden
også omtalte i beretningen.
b. Årsregnskabet godkendt.
4. Behandling af indkomne forslag.
a. Ingen.
5. Forslag til årets datoer.
a. Bestyrelsen har besluttet ikke at afholde hornfiskekonkurrence, p.gr.a. for lidt
tilslutning. I stedet indføres som noget nyt en fælles sejltur søndag d. 9/6.
b. Vedr. arbejdsdage – hvor kun én er datofastsat: Hvis man ikke har mulighed for at
møde op d. 4/5 kan man stille telt op på de nævnte datoer eller tilmelde sig, når
bestyrelsen har brug for medlemmer til arbejdsopgaver.
c. Nedenstående datoer blev godkendt:
• Lørdag d. 20/4: Isætning
• Lørdag d. 4/5: Arbejdsdag nr. 1(Husk alle har to
arbejdsdage)
• Lørdag d. 4/5: Standerhejsning 10.30
• Søndag d. 9/6: Fælles sejltur
• Onsdag d. 7/8: Opsætning af telt til havnefest
• Lørdag d. 10/8: Havnefest
• Fredag d. 25/10: Optagning af både der skal køres
• Lørdag d. 26/10: Optagning
• Lørdag d. 26/10: Standerstrygning
• Torsdag d. 13/2/2025: Generalforsamling
6. Valg af bestyrelse. På valg i 2024: næstformand Rune Hansen (modtager genvalg), kasserer
Per Høholt (modtager genvalg)
a. Rune Hansen – genvalgt
b. Per Høholt – genvalgt
7. Valg af suppleanter. (p.t.: Ole Boding og Torben Poppelhøj).
a. Ole Boding – genvalgt
b. Torben Poppelhøj – genvalgt
8. Valg af revisorer. (p.t.: Hans Erik Jensen og Erling Allerup).
a. Hans Erik Jensen – genvalgt
b. Erling Allerup – genvalgt
9. Fastsættelse af kontingent og indskud, samt forslag til budget for 2024.
a. Kassereren fremlagde forslag til årets budget. Det blev især fremhævet, at
bestyrelsen har indfriet bådelaugets lån med 188.457 kr. i starten af 2024, som
fremgik af budgettet. Det har kunnet lade sig gøre grundet den udviste likviditet pr
1/1/24 på 265.192,77 kr. som fremgår af årets regnskab.
b. Budget blev godkendt med applaus over det er lykkedes for bådelauget at blive
gældfri.
c. Indskud og kontingent fortsætter uændret.
10. Evt.
a. Der blev spurgt til masteskur – foreløbig ingen konkrete planer.
b. Mastekranen er færdig til opsætning, når det bliver muligt at støbe på molen.
Referent: Henrik Hansen
Priser:
Telt: Min. 3 fag (10 m x 9 m) kr. 2.000,00
Hele teltet (10 m x 15 m) med gulv og møbler kr. 3.000,00
Hele teltet (10 m x 15 m) med gulv og møbler og hjælp til opsætning kr 5.000,00
Telt og gulv skal hentes på Sortsø Fritidshavn, og bringes tilbage hertil efter udlån, hvis ikke andet er aftalt.
Såfremt teltet ikke er lånt ud til anden side, kan det normalt afhentes weekenden før udlån, og afleveres weekenden
efter.
Transport og opstilling af telt, samt den tid hvor teltet er i låners varetægt, sker udelukkende på dennes ansvar, og
låner er erstatningspligtig overfor Bådelauget, ved enhver skade der måtte opstå på telt og gulv.
Betaling sker kontant eller på mobilpay ved afhentning eller efter aftale.
Telt og gulv lånes kun ud til Bådelaugets medlemmer.
Kontakt Rune Hansen hvis du ønsker at låne teltet.
Tlf.: 30 68 24 75
E-mail: kongenafgundslev@gmail.com
Venlig hilsen
Bestyrelse
Budget 2024
Beløb (i DKK) | |
---|---|
Indtægter | 299.650 |
Udgifter | 379.857 |
Underskud | 80.207 |
INDTÆGTER 2024
Beløb (i DKK) | |
---|---|
Kontingent A medlemmer | 42.400 |
Kontingent C medlemmer | 7.150 |
Kontingent B medlemmer | 1.600 |
Pæleleje 1 | 35.000 |
Pæleleje 2 | 73.000 |
Indskud | 15.000 |
Leje | 7.500 |
Gæstesejlere | 4.000 |
Lejrgæster + brænde mm | 15.000 |
Bad | 3.000 |
Salg af beklædning | 500 |
Udlån telt, borde og stole | 20.000 |
Havnefest | 30.000 |
Nøgledeponi | 500 |
Isætning og optagning | 45.000 |
Indtægter i alt | 299.650 |
Indtækter ialt: 299.650 DKK
Udgifter 2024
Bekløb (i DKK) | |
---|---|
Administration | 6.500 |
Vand | 1.500 |
Elektricitet | 15.000 |
Forsikringer | 10.000 |
Renovation | 7.000 |
Generalforsamling, bestyrelsesmøder mm | 2.500 |
Repræsentation | 2.000 |
Medlemsarrangementer | 3.000 |
Diverse ydelser | 5.000 |
Havnefest | 25.000 |
Drift bad/toilet | 9.000 |
Materialer | 20.000 |
Isætning og optagning | 45.000 |
Molearbejde | 15.000 |
Hjertestarter og klubstander | 2.000 |
Indkøb af 4 stk telt dug/tag | 17.500 |
Mobil Pay | 900 |
Gebyr | 4.500 |
Indfrielse af lån | 188.457 |
Udgifter ialt: 379.857 DKK